Åbn i nyt vindue    Andersens fanside

Herr Overlærer 'tungen-er-på-bordet-Oscar' Andersen

En kollega in memoriam

 

I 14. del ophører tysklærer Andersens glorværdige karriere udi pædagogikken. Skjern har klaget til frk. Mikkelsen, og Frederik Andersen kaldes til samtale:

Frk. Mikkelsen:   Du må høre op. Det er ikke første gang der er klaget over dig, Frederik.

Andersen:   Fordi de pyldrede forældre ikke vil lade skolen opdrage deres forkælede unger. I kommuneskolen var der ikke den blødsødne tone!

Andersen må flytte fra frk. Mikkelsen, der også har været hans madkæreste.   Han må igen indtage dagens ret hos Boldt på Jernbanerestauranten:

Andersen:  Min gode mand. Jeg ser,  dagens middag består af kødrand og æblegrød.   Jeg siger Dem: Jeg spiser ikke kødrand!

Men mad skal man jo have, så.....Under måltidet sidder han i nærheden af Violet Vinther, som har spist 'uspecificeret smørrebrød' i selskab med den 'festlige' frk. Jørgensen.  Han hører tilfældigt en bemærkning om, at Violet har arvet og aner chancen for en ny madkæreste....

Andersen:  Ja, fruen er mig jo ellers bekendt.  De er fru Vinther - med danseskolen.

Fru Violet:  Jo, og jeg ved også hvem De er.  De har haft Arnold i skolen.

Andersen:  Richtigt, richtigt!  Arnold Vinther.  Udmærket elev.

Fru Violet: Ja, Arnold klarer sig også godt.  (Er lige blevet deporteret til den ny butik i Skælskør)

Andersen:  Ja, det kommer der af at have gået i en god skole.  -   Måske jeg må låne fruen af min kande (kaffe!) Jeg kunne ellers have lyst til at byde fruen en likør!

Hans smisken har succes,  og næste dag er han indbudt til middag hos fru Violet. Han medbringer blomster.  Senere er det ikke blomster han har med til de daglige middage, men skjorter der skal vaskes.