Lavstatusfaget tysk

Hvorfor er tysk et lavstatusfag? Svaret gives faktisk i artiklen i Folkeskolen nummer 46 om tysk i

folkeskolen.

Kirsten Lundgaard Nielsen, for­mand for Sproglærerforeningens tyskudvalg, siger, at »eleverne møder ikke noget sprogligt miljø på tysk - det eneste tysk, de hører, er det, jeg kan præstere for dem i skolen«.

I al sin enkelhed er det jo pro­blemet; tysk har ikke længere en brugsværdi i den danske daglig­dag. Det kan da være rart nok »at kunne gå i butikker, når man er sydpå«, som en 5.-klasse-elev ar­gumenterer,  underforstået  at »sydpå« er de lande sydpå, hvor der tales tysk.

Tales der tysk andre steder end i Tyskland, Østrig og Schweiz?

Uden at ville starte en længere diskussion om vægtningen af det erhvervsrettede i folkeskoleun­dervisningen er det eneste andet argument for tysk, »at tysk er et populært fag på handelsskolen, og at mange elever siden vælger at tage et praktikår i en tysk virksomhed. Og de oplever bagefter, at deres tyskkundskaber er guld værd på det danske arbejdsmar­ked«. Citat: Torben Jensen, for­mand for handelsskolelærernes tyskforening. Man kan undre sig over, om ikke de, der vælger et års praktik i Tyskland, på forhånd ved, at deres tyskkundskaber er guld værd? Og hvor mange snak­ker vi egentlig om? 100?

Og hvordan måles fagets popu­laritet? På samme måde som Poul Kok Sørensen gør i artiklen: »Til gengæld var der ikke en eneste elev, der havde valgt tysk fra«?

Jamen, for pokker da; det er vist kun tysklærere, der kan bilde sig selv ind, at valget af tysk eller ej i folkeskolen på nogen måde opfattes som et spørgsmål om fri-villighed hos barnet; fremtiden er ubønhørlig, vil du i gymnasiet, så vælg tysk.

Tysk er ikke længere et ver­denssprog, der lever i vor hverdag og bevidsthed. For langt de fleste er det et pseudosprog på linie med latin; et nødvendigt onde i en videregående uddannelse.

Andre sprog kunne måske med langt større udbytte tæres i både erhvervs- og rejsesammenhæng:

spansk, russisk, fransk, portugi­sisk. Alle sprog, der tales og bru­ges af betydeligt flere mennesker spredt over hele jorden.

Har nogen gjort sig den ulejlig­hed at undersøge, om det faktisk ville være mere relevant at lære disse sprog? For eksempel Sprog­lærerforeningen eller Undervis­ningsministeriet.

Eller kunne vi faktisk bruge vo­re børns tid betydeligt bedre til alt muligt andet end at slæbe dem gennem et sprog, der ingen funktion har i Danmark ud over li­ge for de få, der finder ud at at tysk for dem er guld værd på det danske arbejdsmarked?

Jeg håber på seriøse svar fra Sproglærerforeningen. Om ikke andet så at man vil undersøge, om tiden i realiteten er løbet fra faget tvsk, intet leverjo evigt.

Henning Nielsen

lærerstuderende, Københavns Dag- ogAftenseminarium

Forkortet af redaktionen