Emne.  Den internationale dimension

 

Comenius - projekter

 

Comenius er  EU’s uddannelsesprogram, der retter sig mod folkeskolen og gymnasiet.
Comenius fremmer samarbejde mellem skoler i Europa. Her kan være både treårige skoleprojekter og etårige sprogprojekter. Under skolepartnerskaber findes også mulighed for at søge penge til skoleudviklingsprojekter; her er det udelukkende lærere og ledere, der arbejder sammen om at udvikle organisationen, metode og pædagogik over en treårig periode, der kan søge støtte.
Derudover har lærerstuderende og lærere mulighed for at få individuelle tilskud til at deltage i kurser i et andet europæisk land.
Ud over EU-landene kan Norge, Island, Lichtenstein, Estland, Letland, Litauen, Polen, Tjekkiet, Slovakiet, Ungarn, Rumænien, Bulgarien og Slovenien, Malta og Cypern deltage i Comenius.
Der gives tilskud til løbende udgifter til projektaktiviteter, rejse og ophold. Størrelsen afhænger af projektet.
390 personer søgte sidste år. 261 projekter blev godkendt. I alt blev der uddelt otte millioner kroner til skolepartnerskaber sidste år.   Ansøgningsfristen er 1. marts 2003.


Comenius bliver i Danmark administreret af Cirius: www.ciriusonline.dk   og   telefon: 3395 7000

Læs mere her:   http://www.eun.org/eun.org2/eun/index_comenius.cfm  

Comenius'  officielle side:   http://europa.eu.int/comm/education/socrates/comenius/  

På denne side er de tre forskellige skolepartnerskaber forklaret mere udførligt -  og det er på dansk.  Det er en pdf fil,  som læses i programmet Adobe Reader:   http://www.ciriusonline.dk/publikationer/vejledninger/Comenius-skolepartnerskaber-sept-1.pdf

For folkeskolerne er disse tre projektformer aktuelle: 

Skolepartnerskaber
Der findes tre typer projekter under skolepartnerskaber med hver sit fokus. Det er vigtigt at afgøre hvilken type der passer til ens eget projekt.

Skoleprojekter
Klasser fra flere skoler arbejder sammen om et fælles tema og korresponderer med hinanden i tre år.

Sprogprojekter
To klasser eller grupper samarbejder i et år og besøger hinanden i to x to uger.

Skoleudviklingsprojekter
Ledere og lærere fra flere skoler arbejder sammen om organisation, metode eller pædagogik i tre år.

Skoleprojekter og skoleudviklingsprojekter forudsætter minimum tre samarbejdspartnere fra tre lande, mens sprogprojekterne er bilaterale.