Den internationale dimension

Artiklen af fagkonsulent Georg Schjørring er fra Undervisningsministeriets udgivelse, hvor den internationale dimension er beskrevet i relation til alle folkeskolens fag - her altså tysk.

Den internationale dimension er et af de helt centrale og perspektivrige aspekter i folkeskolens tyskundervisning i dag. I folkeskolelovens formålsparagraf, stykke 3 formuleres den internationale dimension konkret og overordnet for hele folkeskolen, bredt og på tværs af fagrænser. Det hedder i første punktum:

Folkeskolen skal gøre eleverne fortrolige med dansk kultur og bidrage til deres forståelse af andre kulturer og for menneskets samspil med naturen.

Dette følges naturligt op i fagformålet for tysk, hvor det i stk. 2 hedder:

Undervisningen skal skabe rammer for oplevelse, indsigt og samarbejde samt styrke elevernes aktive medvirken. Herved skal undervisningen bidrage til, at eleverne bevarer lysten til at beskæftige sig med sprog og kultur til fremme af deres videre udvikling.

og i formålsparagraffens stk. 3, hvor der på indholdssiden direkte tales om international forståëlse og forståelse af egen kultur - den internationale dimension i faget:

Undervisningen skal give eleverne indsigt i kultur- og samfundsforhold i tysktalende lande og derved styrke deres internationale forståelse og forståelse af egen kultur.

Motivation og lyst

Netop det internationale arbejde har meget med motivation og lyst at gøre. Her bliver tingene til virkelighed. Her oplever eleverne konkret, hvordan sprog og kultur smelter sammen i en for eleverne meget engagerende højere enhed. Og netop kontakten til vort naboland mod syd og Svejts og Østrig længere nede i Europa rummer de helt konkrete muligheder for at give eleverne indsigt i og forståelse af kultur- og samfundsforholdene i disse tysktalende lande. Der er ingen tvivl om, at netop denne indsigt har en endog meget stor sammenhæng med elevens forståelsen af egen kultur - for ikke at tale om elevens internationale forståelse.

Centrale kundskabs- og færdighedsområder

I de Centrale kundskabs- og færdighedsområder understreges det, at sprog udvikles i et menneskeligt fællesskab og således netop er udtryk for et lands eller en gruppes kultur.

Undervisningen i tysk skal derfor give eleverne mulighed for at kunne bruge tysk som kommunikationsmiddel i mellemeuropæiske og internationale sammenhænge. Sproget er et vigtigt redskab, som både kan give eleverne del i værdifulde kundskaber og oplevelser og give dem muligheder for at udveksle tanker, holdninger og følelser. Derved bidrager tilegnelsen af det tyske sprog reelt også til elevernes personlige udvikling.

Det internationale har naturlige berøringsflader inden for alle fire centrale kundskabs- og færdighedsområder: Kommunikative færdigheder, Sprog og sprogbrug, Sprogtilegnelse og

Kultur- og samfundsforhold.

Lovteksten på fagets indholdsside under Kultur- og samfundsforhold siger, at eleverne i deres folkeskoleforløb skal opleve, at de igennem sprog får indblik i kultur. De arbejder med:

• levevilkår, dagligliv, værdiforestillinger og normer i tysksprogede lande
• forskelle og ligheder mellem den tysksprogede kultur og egen kultur
• at orientere sig om omverdenen gennem brug af tysk også som internationalt kommunikationsmiddel og derved udvikle deres forståelse af andres kulturelle forudsætninger og måder at leve på
• tysk i tværfaglige sammenhænge, fx i tema- og projektarbejde.

Vejledende forslag til læseplan

I ministeriets vejledende forslag til læseplan for faget tysk følges der op på de bindende formuleringer i formål og centrale kundskabs- og færdighedsområder.

Eleverne skal fx allerede i 1. forløb (7. klasse) arbejde med emneområder, der er konkrete, dagligdags og virkelighedsnære, samtidig med at de appellerer til elevernes fantasi. Hvad ville egentlig her være mere naturligt og mere konkret end at lade netop kultur og samfundsforhold i de tysktalende lande være en del af begynderundervisningens konkrete, dagligdags og virkelighedsnære indhold.

Under læseplanens indholdsbeskrivelse i forhold til kultur og samfundsforhold hedder det, at eleverne arbejder med udgangspunkt i den viden, de forestillinger og de erfaringer, de har om Tyskland og andre tysktalende lande. Hovedvægten ligger på det nære miljø, herunder dagligliv og levevilkår. Sammenligninger mellem tysk kultur og elevernes egen kultur indgår i undervisningen. Der inddrages tekst- og billedmaterialer, herunder billedmedier, der afspejler mangfoldigheden i de tysktalende landes kulturer.

I 2. forløb (8.-9. klasse) hedder det, at eleverne skal arbejde med sproget som kommunika- tionsmiddel og som udtryk for tysk kultur. Indholdet bør omfatte en variation af aldersrele- vante emner, tekster og aktiviteter. Senere hedder det under CKF-området Kultur og samfundsforhold, at eleverne skal udbygge deres viden om kultur- og samfundsforhold i tysktalende lande - og at sammenligninger med danske forhold indgår i dette arbejde. Der lægges bl.a. her direkte op til konkrete, internationale kontakter som en del af tyskunder- visningens indhold.

Emneområderne kan fx være: aktuelle problemstillinger, natur- og miljøforhold, skoleliv, fritidsliv, arbejdsliv, brug af medier og kulturelle erfaringer, herunder elementer af tysksproget ungdomskultur.

I arbejdet inddrages historiske og geografiske perspektiver for at belyse nutidige samfunds- og kulturforhold.

Der arbejdes med skønlitteratur, som kan give eleverne indsigt i dagligliv, levevilkår, værdier og normer i tysktalende lande.

Eleverne bør have mulighed for at komme i kontakt med andre, hvor brugen af tysk er en reel nødvendighed, fx gennem skolekontakt, elektronisk post, studieture, udvekslingsrejser eller møde med udlændinge i og uden for skolen.

Eleverne søger information, fx gennem avislæsning, brug af opslagsbøger, leksika og databaser.

Der følges op med lignende formuleringer i 3. forløb (10. klasse). Emneområderne kan fx her være: aktuelle problemstillinger, elementer af tysksproget ungdomskultur, uddannelse og erhverv, miljøspørgsmål, minoriteter og menneskerettigheder.

Der arbejdes også i 3. forløb med skønlitteratur, som kan give eleverne indsigt i dagligliv, levevilkår, værdier og normer i tysktalende lande. Og eleverne bør også i 10. klasse have mulighed for at komme i kontakt med andre, hvor brugen af tysk er en reel nødvendighed - helt som i 2. forløb (8.-9. klasse).

Praksis

Når elever vælger tysk i Folkeskolen medbringer de fleste forestillinger og erfaringer om tysktalende lande. Især Tysklands geografiske nærhed og kendskab til den fælles dansk-tyske historie vil for tyskundervisningen betyde samtalestof lige fra den første time. Mange vil have forventninger om, at de vil lære tysk for at bruge det til noget. Allerede her har vi således et godt og konstruktivt udgangspunkt for implementeringen af den internationale dimension i tyskundervisningen.

Det er særlig vigtigt netop i begynderundervisningen, at læreren er opmærksom på, at der kan være ganske store forskelle i elevernes opfattelser af tysksprogede kulturer. Undervisningen prøver derfor lige fra starten at skabe et samspil mellem elevernes sproglige og kulturelle forudsætninger. Disse forskellige forudsætninger i forhold til sproglig og kulturel viden udnyttes, så eleverne bruger hinanden i arbejdet med at tilegne sig tysk.

En måde at udnytte og udvide elevernes erfaringer og forestillinger på kan være, at de i den allerførste undervisning får til opgave at medbringe noget, de forbinder med tysktalende, med rejseminder fra et ophold i et tysktalende land, med ord, de tror er tyske ord, eller navne på byer, hvor de mener, man taler tysk. Elevernes forskellige iagttagelser er et godt udgangspunkt for at finde samtalestof, og de vil hurtig opdage, når de lytter til eller læser tysk, at de kan genkende og forstå mange ord.

Film og video giver mulighed for iagttagelsesopgaver, fx lægge mærke til hyppige udtryk eller notere sig noget, man ikke finder i Danmark - eller som er meget anderledes. Mange danskere kan se adskillige tysksprogede tv-kanaler, og selv om de ikke mere er helt så populære og sete, som de var engang, er det absolut en spændende mulighed at indrage også disse tv-kanaler i undervisningen med henblik på en sammenlignende kulturdimension.

Kontaktmuligheder

Allerede fra begynderundervisningen satses der ofte meget på at have kontakter til tysktalende lande eller lande, hvor tysk også læres som fremmedsprog, fx gennem gæstelærere, brevvekslinger med skoler eller venskabsklasser - eventuelt også ved hjælp af elektronisk post. Disse kontakter giver gode muligheder for, at eleverne bliver opmærksomme på sammenhængen mellem sprog og kultur- og samfundsforhold og på ligheder og forskelle mellem deres egen kultur og andre kulturer.

At lære at lære

Læreren skal opmuntre eleverne til at finde ud af, hvilke muligheder de har for at udvide ordforrådet uden for skolen, fx når de ser fjernsyn, køber varer fra tysksprogede lande eller finder tekster, som er skrevet til tysksprogede turister. Det kan give inspiration til nye emneområder og opgaver, som eleverne ønsker at tage op og eventuelt fordybe sig i.

Praktisk-musiske arbejds- og udtryksformer

Det er oplagt at inddrage sange helt fra den første tyskundervisning. At synge kan være befriende og kan give fællesskabsfølelse samtidig med, at ordene smelter sammen med melodi og rytme. Derudover kan musikalske aktiviteter lægge op til, at eleverne drøfter deres indstilling til musik fra tysksprogede lande. Ikke kun i forhold til Bach og Mozart, men også i forhold til tysk rockmusik. Fx kan et tema "Rock auf deutsch" give anledning til at sammenligne engelsk- og tysksprogede rockmusiktekster ved at inddrage elevernes foretrukne rocktekster.

At bruge sanserne

Det er også vigtigt, at eleverne lærer at se og erkende, at fx bygninger er vigtige historiske kilder, der afspejler kulturen i et samfund. I arbejdet med et tema som Schule, kan der fx tages udgangspunkt i det visuelle. Er tyske skoler indrettet anderledes end danske? Bærer skolen præg af, at børnene er i centrum? Tages der hensyn til børns ønsker og behov ved indretning af klasseværelser? Hvordan ser legepladsen/skolegården ud?

I forbindelse med et tema som boligforhold kan eleverne opfordres til at arbejde med fx varehuskataloger og ugeblade. Hvad fortæller billeder af Küche i varehuskataloger om tyske boligforhold sammenlignet med danske? Hvilke ligheder og forskelle er der i vor måde at indrette os og klæde os på? Eleverne kan fx indrette et hus eller en lejlighed, en aktivitet, hvor sprog og handling kædes sammen.

Praktisk-musiske aktiviteter i forbindelse med tysksprogede skolekontakter

Den tysksprogede skolekontakt kan give mange ideer til kreativt arbejde med tekst, lyd og billede. Her er det blandt andet vigtigt at gøre sig overvejelser om, hvordan klassen vil præsentere sin skole, sin by, sit land og dets kultur. Det kan ske via elektronisk post, en video eller en dias-lyd-serie. Sidstnævnte udtryksform giver mulighed for at kombinere billede, musik og tekst i kreativ form. Udgangspunktet kunne være spørgsmål som:

• Was ist für dich typisch dänisch ?
• Wie sieht meine dänische Schule aus?
• Wie sieht der Unterricht bei uns aus?
• Wie sieht meine dänische Familie aus?
• Was für eine Musik könnte zu den Bildern passen?
• Welche anderen Informationen möchten wir vermitteln?

Forbindelsen mellem sprog og kultur

Tyskundervisningen skal give eleverne mulighed for at opleve den tætte forbindelse mellem sprog og kultur, idet kultur bl.a. handler om, hvordan man lever, tænker og omgås hinanden.

Det er vigtigt, at elever kan opleve og erfare, at de samme ting i Danmark og i de tysk- talende lande på grund af menneskers forskellige livshistorier og erfaringer kan have forskelligt indhold. Derfor kan også ord, som betegner ting, betyde noget forskelligt, fx. flag - Fahne, skole - Schule. På samme måde forholder det sig med omgangsformer i den daglige kommunikation, måder at indrette boligen på, måder at klæde sig på, spisetraditioner osv.

Opgaver, hvor eleverne skal undersøge, hvordan de og deres familier og tysksprogede familier i Tyskland, Svejts og Østrig fx. arrangerer et spisebord, fejrer fødselsdag, holder jul, bruger flag, kan bidrage til en forståelse af forbindelsen mellem sprog og kultur. Eleverne kan med lærerens hjælp finde billeder og tekster om disse emner. Gennem sammenligning kan eleverne få indsigt i forbindelsen mellem ord og hverdagskultur. Sådanne opgaver giver eleverne mulighed for både at få øje på "det fremmede", og lægge mærke til lighederne. Elevernes iagttagelser kan føre til, at de forstår, hvordan det sete og hørte altid fortolkes på baggrund af egne forestillinger og erfaringer.

Hvis der er tosprogede elever i klassen er det vigtigt at udnytte sammenligningsmuligheder mellem tysksprogede kulturer og de tosprogede elevers kulturer. Det er væsentligt for alle elever i klassen. Det er vigtigt at integrere kommunikative færdigheder og indsigt i fremmedkulturelle betydninger gennem opgavetyper, hvor eleverne meddeler sig til hinanden om deres iagttagelser og tolkninger.

Billeder af andre

Det er væsentligt at tage udgangspunkt i de billeder og opfattelser, eleverne har af mennesker i tysksprogede lande og at bruge disse ofte stereotype billeder til en udvikling af deres kulturforståelse. Det kan fx ske gennem følgende opgaver:

• Eleverne opfordres til hver især at skrive 5 begreber, de forbinder med henholdsvis Tyskland/tysker, Svejts/svejtser, Østrig/østriger. De kan også udtrykke disse begreber gennem tegninger.
• En gruppe elever laver en liste over udsagn, ordner disse efter hyppighed, mens resten af klassen hver for sig overvejer, hvor associationerne kommer fra (personlig erfaring, fra omtale, fra medier etc.).
• Overvejelserne tjener til samtalestof og kan offentliggøres i form af en vægavis, som gerne må gemmes under hele forløbet og bruges som et evalueringsinstrument, når opgaven eventuelt gentages i slutningen af forløbet.

Den samme opgave gennemføres for associationer om Danmark og danskere.

Den efterfølgende undervisning skal bidrage til at give eleverne indsigt i den rolle, stereotyper spiller, og give dem mulighed for at opleve, at de tysksprogede samfund omfatter en mangfol-dighed af mennesketyper og miljøer og dermed også en stor variation i omgangsformer.

n bred opfattelse af kultur- og samfundsforhold

Der skal arbejdes ud fra en bred opfattelse af kultur og samfundsforhold, der bl.a. omfatter:

• Dagliglivet, fx hvorledes livet leves i forskellige miljøer, hvad folk beskæftiger sig med og foretager sig i deres fritid
• Samfundsforhold, fx hvorledes fungerer det politiske system, hvordan er skolesystemet opbygget, hvilken rolle spiller massemedierne, hvilke aktuelle samfundsmæssige problemer er man optaget af - herunder miljøspørgsmål, racisme, indvandring, beskæftigelse?
• Normer og værdier, fx hvad anser folk for at være vigtigt i deres liv, hvilke problemer oplever de, hvilke opdragelsesprincipper har de, hvordan betragter de forholdet mellem kønnene, hvilken rolle spiller religionen?
• Historien, fx på hvilken måde påvirker den tyske historie - herunder den tyske genforening - folks opfattelse af deres baggrund og fremtid?
• Kunstlivet, fx hvilke oplevelser, livshistorier og livserfaringer, idealer, traditioner eller provokationer kommer til udtryk i moderne tysk børne- og ungdomslitteratur, film, maleri og musik?

Valg af temaer

Vigtige kriterier for valg af temaer kan være:

• at eleverne oplever temaerne som væsentlige
• at temaerne giver muligheder for, at eleverne kommer tæt ind på aspekter af livet i det tysksprogede område i nutid og fortid, således at de kan få en uddybet forståelse af historiens betydning for kultur og samfund
• at temaernes egnethed til et tværfagligt arbejde medtænkes.

Som eksempler på væsentlige temaer kan nævnes: levevilkår, familiemønstre, kønsroller, skoleforhold, miljøforhold, "skæbnedage" i tysk historie, den tyske enhed set med unges øjne, tyske eventyr og sagn, "På besøg i Østrig eller Svejts" og aktuelle problemstillinger i tysksprogede lande.

At kunne fortælle andre om Danmark

I forbindelse med skolerejser og andre kontakter vil eleverne have brug for på tysk at fortælle andre om Danmark. Sammen med eleverne må læreren overveje, hvad tyskere, svejtsere, østrigere eller elever, der lærer tysk i andre lande, måske allerede ved om Danmark, og hvad de vil være interesseret i at få at vide. Her er det oplagt at undersøge forholdet mellem de farvestrålende tysksprogede turistbrochurer og elevernes oplevelse af den egn eller den by, de kender. Eleverne kan eventuelt fremstille "alternative" informationer med tekst, billeder og lyd.

Ideer til undervisningsforløb

Eleverne bør ifølge læseplanen have mulighed for at komme i kontakt med andre, hvor brugen af tysk er en reel nødvendighed. Det kan ske i form af udveksling af breve, telefax og elek- tronisk post, eller i form af en udvekslingsrejse med privat indkvartering i familier, typisk i 8., 9. eller 10. klasse. Tyskland er som naboland både hurtigt, billigt og nemt at komme til. Berlin er kun en af mange muligheder - som hovedstad, turistby og multikulturel by. I faghæfte 17, undervisningsvejledningen for tysk, er et konkret Berlin-eksempel beskrevet.

Det fremmer skrivelysten meget, når eleverne oplever, at skriveopgaverne er beregnet til at blive læst af andre. At fremstille breve og modtage svar kan således virke utrolig motiverende.

Det tværfaglige og projektorienterede arbejde

Tyskundervisningen tilstræber at åbne det faglige stof, således at eleverne får udsyn og perspektiv og opnår en helhedsforståelse af et emneområde samtidig med at de kan anvende og udbygge deres tyskkundskaber og -færdigheder. De Centrale Kundskabs- og Færdigheds- områder er pejlemærker ved tilrettelæggelsen af undervisningen. Når eleverne fx har valgt et emne som Familie und Wohnen kan forskellige elevgrupper fokusere på fx sociale, etiske, æstetiske og økonomiske aspekter og opdage, at de har brug for viden, færdigheder og metoder fra andre fag. I forbindelse med et tværgående emne som fx Livskvalitet kan eleverne arbejde med familiestruktur og boligformer, indkøbsvaner, fritidsliv, offentlige bygninger og musikkultur i Danmark og andre lande.

Ved planlægning af tværgående emner er det hensigtsmæssigt at overveje ud fra hvilke faglige indfaldsvinkler og i hvilke sammenhænge, man periodevis vil arbejde tværfagligt. En historisk og/eller samfundsmæsig synsvinkel er fx oplagt i et emne som Familien før og nu. Et emne som fx Ungdomskulturer i dag kan give anledning til, at elevernes sproglige og kulturelle viden udfordres ved fx at undersøge, hvordan unges kultur kommer til udtryk i det tysk- sprogede område hovedsagelig gennem litterære tekster og sagtekster.

Som eksempler på tværgående emner, hvor eleverne kan anvende og uddybe deres tyskkundskaber med henblik på udsyn og perspektiv i forbindelse med et emneområde kan nævnes: Børne- og ungdomskultur i andre lande - Vi og de andre - Kunst og kultur - Livskvalitet og livsbetingelser - Menneskerettigheder - Mure og grænser - Miljø og energi.

Forud for udvekslinger og sproglejrskoler kan eleverne arbejde med metoder til at foretage undersøgelser i praksis: interviewteknik, videoteknik, databasesøgning og elektronisk tekstbehandling. Det tværfaglige arbejde kunne resultere i fremstilling af brochurer, aviser, diasserier eller film om egen by, henvendt til en bestemt målgruppe.

Tyskholdet kan deltage i opbygningen af en by med en række butikker, der indeholder forskellige varer. Byens indbyggere repræsenterer forskellige socialgrupper. Eleverne udar- bejder rollespil, der fx kan foregå i byens turistbureau, erhvervscenter, bibliotek, skole eller hjem. Der er mulighed for at inddrage andre fag i fx beregninger, layout og tekstbehandling.

Inddragelse af ny informationsteknologi

Elektronisk post eller datakommunikation giver adgang til en direkte og hurtig kontakt med elever og lærere i andre lande og dermed mulighed for at styrke interkulturel forståelse.

Arbejdet med elektronisk post kan tilrettelægges på flere forskellige måder: som telekonferencer, som udveksling af informationer om dagsaktuelle emner eller som længere undervisningsforløb. Telekonferencer indebærer ofte, at tyskelever fra flere lande indsender bidrag til et forud aftalt emne.

Når der er enighed om et emne, er det vigtigt at beskrive forløbet så præcist som muligt og at lave klare, forpligtende aftaler om tidsrammen.

Kontakten til andre europæiske skoler, der også har tysk som fremmedsprog (fx i Ungarn, Holland, Sverige, England) giver god og jævnbyrdig kommunikation på tysk.

Telefaxen kan supplere arbejdet med elektronisk post, idet den også kan overføre billeder, avisartikler, tegninger og fotos.

CD-ROM baserede programmer

CD-ROM pladen kan indeholde meget store mængder data: film, enkelt-billeder, tekst og lyd. Simulationer er en kombination af billeder, lyd og tekst (på videopladen også filmsekvenser), hvor eleven stilles over for realistiske situationer eller forskellige løsninger på problem- stillinger. I en kombination af billede og lyd er det eleven, der helt eller delvist styrer indholdet. Mange af disse simulationer lægger naturligt op til tværfaglighed - og dermed også arbejde med kulturdimesionen.

Med et enkelt multimedieværktøj kan en gruppe elever - med udgangspunkt i et emne eller projekt - samle og præsentere eksempler på tyske tekster, sange, illustrationer og tale. Den elektroniske form giver netop mulighed for at redigere og samle de enkelte dele til en helhed.

Konkrete tiltag - i kommunerne/på skolerne

En del kommuner har tyske venskabsbyer, skoler har venskabsskoler, klasser har venskabsklasser. Vor umiddelbare nabo mod syd er med til at gøre aktiviteterne forholdsvis overskuelige - næsten naturlige.

Gennem en konkret, etableret kontakt og ikke mindst gennem det virkelige samvær med jævnaldrende unge tyske får eleverne indblik i og mulighed for forståelse for andre unges levevilkår og dagligdag. Hertil kommer den sproglige viden og kunnen, som eleverne erhverver sig gennem de mange praktiske, dagligdags situationer.

Sproglejrskolen eller udvekslingskontakten giver ikke kun eleverne en øget forståelse af nytten og betydningen af at lære fremmede sprog, men sproglejrskolen eller udvekslingskontakten er den ideelle måde at levendegøre og virkeliggøre undervisningen på.

Det pædagogiske forløb ved en udvekslingskontakt

En omhyggelig planlægning i god tid er af helt afgørende betydning for udvekslingens positive forløb. I virkeligheden er tidsfaktoren i denne sammenhæng én af de vanskeligste faktorer overhovedet. Ofte vil der være tale om en planlægning, der starter 1-1½ år før sproglejrskolen/ udvekslingsarrangementet.

Også klassens øvrige lærere inddrages så tidligt som muligt. Hertil kommer samarbejdet med forældre, ledelse, skolebestyrelse og øvrigt personale på skolen, der kunne tænkes at blive involveret omkring et internationalt projekt/et udvekslingsarrangement.

Eksempel på en emne- og idéliste til tysklæreren (uprioriteret):

• tysk mad. Hvordan gør man/siger man ved bordet?
• hvordan køber man ind i forskellige forretninger?
• hvordan betsiller man på restaurant eller café?
• hvordan er skoleforholdene/undervisningen?
• fritid og fritidsmuligheder (hverdag og ferie)?
• familieforhold (bolig, arbejde m.v.)?
• højtider (fx jul)?
• hvordan købe billetter til rejser, bus, undergrundsbane, biograf, teater m.m.?
• hvordan færdes - spørge om vej?
• hvordan telefonere?
• hvordan klare sig i bank, på posthus, hos politiet m.m.?
• skikke i det tysktalende land?
• hvordan administreres landet/byen?
• hvordan skal jeg opnå en naturlig kontakt med de mennesker, jeg kommer til at møde?
• hvordan færdes jeg i byen?
• hvordan klarer jeg mig, hvis jeg bliver syg?

Eksempel på programpunkter for danske elevers ophold i Tyskland:

• sprogundervisning eller praktisk-musiske arrangementer på udvekslingsskolen
• information om det tyske skolesystem og besøg i andre klasser
• information om familiens hverdag
• forberedelse og løsning af sproglige opgaver, observation og kommunikation i nærmiljøet, fx på banegård, posthus, i bank, på bibliotek, ved småindkøb hos de lokale handlende eller ved besøg på det lokale marked m.v.
• ekskursioner til arbejdspladser eller virksomheder
• besøg på historiske steder
• lokalhistorie, museer
• studier af karakteristiske landskaber/bymiljøer
• fritidsinteresser, fx sportsaktiviteter.

Eksempel på programpunkter ved tysksprogede elevers ophold i Danmark

• information om Danmark, om kommunen/byen og om skolen
• tyskundervisning sammen med danske elever, fx interviewprogrammer, gruppearbejder
• deltagelse i mindre projekter i forbindelse med de praktisk-musisk fag
• større projekter, fx lokalsamfundet, kan også indbefatte ekskursioner
• særlige kommunale muligheder, fx en Jernalderby eller en Naturskole
• lejrskoleophold sammen et helt tredje sted i Danmark
• sportskampe
• orientering om fx det danske skolesystem
• der bør afsættes rigelig tid til, at eleverne kan være sammen også uden for undervisningen
• programmet udformet såvel på dansk som på tysk.