BEKENDTGØRELSE
OM FOLKESKOLENS AFSLUTTENDE PRØVER MV. OG OM KARAKTERGIVNING I
FOLKESKOLEN
I medfør af
§ 14, stk. 8, og § 18, stk. 3, i lov om
folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 714 af 6. september 1999, fastsættes:
Kapitel
1
Almindelige
bestemmelser
§ 1.
Folkeskolens afsluttende prøver har til formål at give eleverne
mulighed for at opnå en kontrolleret bedømmelse af, i hvilket
omfang de har tilegnet sig de kundskaber og færdigheder, der er
angivet i bekendtgørelse om formålet med undervisningen i
folkeskolens fag og obligatoriske emner med angivelse af centrale
kundskabs- og færdighedsområder.
Stk. 2.
Prøverne skal i videst muligt omfang afspejle det daglige arbejde i
undervisningen. Skolerne sørger for, at de tilladte hjælpemidler,
som har været anvendt i den daglige undervisning, er til rådighed
ved prøveafholdelsen.
§ 2.
Folkeskolens afsluttende prøver afholdes i maj-juni prøvetermin og
i december-januar prøvetermin, jf. dog §§ 35-36.
§ 3.
Undervisningsministeriet fastsætter datoer og tidspunkter for de
skriftlige prøvers afholdelse og tidsrammen for de mundtlige og
praktiske prøvers afvikling.
§ 4.
Skolens leder er ansvarlig for, at prøverne afholdes efter gældende
bestemmelser.
Kapitel
2
Indstilling
og anmeldelse
§ 5.
Ved afslutningen af 9. klassetrin kan en elev indstille sig til
folkeskolens afgangsprøve i maj-juni prøvetermin i hvert af fagene
dansk, matematik, engelsk, tysk, fransk og fysik/kemi, jf. dog
§ 6. Hvis prøven i et fag består af både en mundtlig del og
en eller flere skriftlige dele, er folkeskolens afgangsprøve først
aflagt, når eleven har gennemført alle dele af prøven.
Stk. 2.
En elev kan kun indstille sig til prøve i et fag, når eleven har
fulgt undervisningen i faget i det pågældende skoleår.
Undervisningens indhold skal opfylde kravene til prøven. Skolens
leder afgør, om eleven opfylder betingelserne.
Stk. 3. Ved
afslutningen af 8. klassetrin eller senere kan en elev i hvert af
fagene håndarbejde, sløjd og hjemkundskab indstille sig til
folkeskolens afgangsprøve i maj-juni prøvetermin, jf. dog § 6.
Det er en betingelse, at eleven efter 7. klassetrin har fulgt
undervisningen i et omfang, så undervisningens indhold opfylder
kravene til prøven.
Stk. 4.
Ved afslutningen af 10. klasse kan en elev, der har modtaget
undervisning i henhold til folkeskolelovens § 8, stk. 1-3
og stk. 4, indstille sig til 10.-klasse-prøven i hvert af
fagene dansk, matematik, engelsk, tysk, fransk og fysik/kemi eller i
de fag, som eleven herudover ønsker at aflægge prøve i. En elev
kan dog kun indstille sig til prøve i et fag, når eleven har fulgt
undervisningen i faget i det pågældende år. Skolens leder afgør,
om eleven opfylder betingelserne. Hvis prøven
i et fag består af både en mundtlig del og en eller flere
skriftlige dele, kan de enkelte dele af prøven afsluttes hver for
sig.
Stk. 5. Indstilling
til 10.-klasse-prøven er ikke betinget af, at eleven har aflagt
folkeskolens afgangsprøve. Ved afslutningen af 10. klasse
kan en elev indstille sig til folkeskolens afgangsprøve, jf. stk. 1-3,
og afgangsprøven i faget latin i maj-juni prøvetermin, jf. dog
§ 6.
Stk. 6.
Afgørelse om, hvorvidt en elev ønsker at indstille sig til prøve
eller ej træffes af eleven efter samråd med forældrene, jf.
folkeskolelovens § 54, og skolen. Skolens leder afgør, om
betingelserne er opfyldt. Elevens indstilling sker senest 7
kalenderdage før første skriftlige prøvedag.
§ 41. Prøven er
skriftlig og mundtlig, jf. dog § 5, stk. 4.
Stk. 2.
Den skriftlige del af prøven omfatter en opgave i skriftlig
fremstilling. Til besvarelsen gives der 3 timer. Eleven skal i
overensstemmelse med opgaven kunne udtrykke sig forståeligt og
hensigtsmæssigt i en sammenhængende skriftlig fremstilling, der i
det væsentlige er sprogligt korrekt. Der gives en karakter.
Stk. 3.
Ved den skriftlige del af prøven må der anvendes ordbøger og
grammatiske oversigter.
Stk. 4.
Til den mundtlige del af prøven opgives der et alsidigt sammensat
tekstudvalg på 50-60 normalsider af passende sværhedsgrad,
omfattende skønlitteratur og sagprosa. Herudover opgives
ikke-skrevet materiale, for eksempel billeder, lyd og video.
Stk. 5.
Prøveoplægget består af skrevet og talt tysk, eventuelt
kombineret med billedmateriale. Det skrevne oplæg skal have en længde
af ca. 1 normalside og det talte oplæg en varighed af 21/2-4
minutter. Oplægget skal have indholdsmæssig sammenhæng med det
opgivne stof og være ukendt for eleven.
Stk. 6.
Eleven får 20 minutters forberedelsestid og må anvende ordbøger
og tage notater.
Stk. 7.
Prøven foregår på tysk. Den består i elevens redegørelse for
det ukendte oplæg samt en samtale om indholdet, hvori også
relevante dele af det opgivne stof inddrages. Der prøves i
kommunikative færdigheder, herunder lytte- og læseforståelse samt
mundtlig sprogfærdighed. Der lægges vægt på, at eleven kan
udtrykke sig klart, herunder i det væsentlige sprogligt korrekt. I
vurderingen indgår elevens kendskab til kultur- og samfundsforhold
i tysktalende lande. Der gives en karakter.
|