Åbn i nyt vindue   Anmeldelser    Nyheder

 

Spændende nyt til undervisningen:

Unterwegs mit Rap und Rhytmus

UUnterwegs mit Rap und Rhytmus
  • Bog og CD
  • Af Anne Birgit Ravnshøj og Kirsten Winther
  • Bog, 68 sider,  kr. 122,50
  • CD, 36 min.,  kr. 312,50
  • Forlaget  Alinea i serien Unterwegs

 

At bruge tidens rytmer og rap også i tysktimerne er oplagt.  Siden diverse Nena-  og Nina Hagen - hæfter  i 80'erne har det været småt med vedkommende forlagsudgivelser på dette område. Tysklærerne har selv måttet stykke noget sammen.  Tekster kan i dag let findes på nettet,   bl.a. på denne hjemmeside,  men  musikken har været vanskelig at finde i danske pladebutikker.

Men Anne Birgit Ravnshøj og Kirsten Winther har gjort det!  Fundet ni stykker spændende musik som de unge gider høre,  tilsat nogle sjove opgaver, garneret med festlige tegninger og ikke mindst: Fået samlet en CD med sangene. 

Musikken er med navne som Tic Tac Toe, Die Prinzen, Rammstein, og  Der Wolf.  Alle topnavne i Tyskland, men sjældent spillet herhjemme. 

Materialet er fuldt af gode ideer, det virker gennemarbejdet og afvekslende. Det er lige til at kaste sig over, så det gjorde jeg.  I 8. og 10. klasse 

Læs videre længere nede på siden! 

 

Der Wolf: Oh Shit, Frau Schmidt.

Bogen indledes med en rap:  Oh Shit, Frau Schmidt.  Et skoletræt ungersvend fortæller om sin totalt kiksede dag: han kommer for sent i skole til sin 'Doppelstunde und dazu noch bei Frau Schmidt'. (se tegningen)  Det ender selvf. galt,  og hjemme 'geh'n meine Eltern mir auf die Eier',  men heldigvis er der fest i aften,  og han scorer en dejlig pige.  Men igen dukker.....    En rigtig morsom tekst, der går lige ind.

Materialet lægger op til, at eleverne både kan arbejde alene, i gruppen eller hele klassen sammen. 

I 10.klasse arbejdede hele klassen sammen,  afvekslende med kortere pararbejder. Det virkede godt,  gav fælles grin og god snak.

I bogen lægges op til før-digtning ud fra billeder og gloser.  Hvad handler sangen om ?  Hvordan ser hovedpersonen ud.   Efter arbejdet med 1. vers sammenligner man formodningerne med den rigtige tekst.  Det virker godt. 

Opgaverne er formuleret på tysk.  Fint i 10., men det kunne 8. klasserne ikke klare. 

Læs videre!

 

Tic Tac Toe:  Ich wär so gern so blöd wie du

Jeg kan godt li' bandets lyd og har brugt andre af deres sange,  fx Verpiss dich.  Denne sang handler om tidens barbie-piger,  de ekstremt tynde,blonde pyntedukker, ('du wackelst kräftig mit dem popo') men hendes 'birne ist total absolut leer'. 

En skæg sang der giver anledning til at arbejde med personkarakteristik,  lave en sjov 'Psychotest'  om jalousi. Der kan arbejdes med blondine-vitser og laves talkshow om 'Minderheitswitze'.

8. klasse var engageret i gruppearbejdet med sangen,  men den var lige svær nok for dem. 

Læs videre!  

 

 

Red Warszawa:  Aldi

Et dansk band.  10. klasserne kendte flere af deres skøre raps.  Aldi er på absolut zuhausegestrikket tysk.  Men det går rent ind.   Og en af opgaverne bliver selvf. at rette sproget!  (Er man tysklærer eller ej...)  Citat fra rappet:  DAS KÜHLSCHRANK IST LEER,  DIE GEMÜSEN KANN NICHT MEHR, SIE SIND ALLE FAULEN....

En anden opgave er et Bilder-Ratespiel,  som træner butiks-ord.    Og der er et Spiel mit der Sprache, hvor eleverne skal arbejde med flertydige udtryk og illustrere dem, fx Du hast nicht alle Tasssen im Schrank.

Red Warszawas lyd er grim,  den lyder gyseligt.  Men det er jo altså meningen..

Læs videre om Die Prinzen. 

 

Die Prinzen:  Mein Portemonnai

Die Prinzen synger ikke rock, men pæn pop,  og det er måske ikke lige elevernes smag, men skidt med det: Så diskuterer vi musik.  Auf Deutsch, klar! 

Sangen handler om en fyr der danser med en dejlig pige  ('Ich fand dich(...) furchtbar nett, denn du fasstest mir gleich unter mein Jackett')   Men når han vågner med 'schwerer Kopf am Morgen',  er hans portemonnai væk.  Så ringer det på døren... og....

Sjov tekst med ditto pointe.

Der lægges op til meddigtning,  der er en cloze-tekst.  tekstsalat, multichoice,  brev- eller e-mail skrivning og dialogfremstilling. 

Læs videre.

 

Herudover indeholder hæftet ting som
  •  D.J. Visage: Monte Carlo,  der handler om Formel 1 billøb.  Technomusik og sportsreportage.  
  •  Rammsteins heavy-metal musik og sangen Engel.  Rammsteins sange er barske sager og ikke så lette at arbejde med.  Men en del drenge kender deres musik.  Det er fint at bruge i 10.klasse.

Jeg kan varmt anbefale Rap und Rhytmus.